Cookies

Ny skarp træner duo til Køge Strøby Badminton

6/13/2013 10:57 AM |  Køge Badminton Klub |  Randi Mehrenst Rimdal

Det bliver en forstærket trup, som Køge-Strøby Badminton spiller ud med i den kommende sæson.

 

Klubben har netop underskrevet kontrakt med Gitte Sommer og Kasper Storkegård, der begge tidligere har spillet for Ringsted. De to spillere indgår i en spillende træner-duo, som forstærker den østsjællandske klubs muligheder for en god placering id en kommende sæson i både Danmarksserien og Serie 1.

Både Gitte Sommer og Kasper Storkegård har stor erfaring og har slået deres folder i flere større sjællandske klubber.

 

Træner duoen kommer da også med en målsætning om mindst at forblive i de nuværende rækker og helst skeler trænerne til en oprykning til 3. division. Og derfor har de også allerede indkaldt til spillermøde den 26. juni – både for at præsentere sig selv og fortælle lidt om den kommende sæson og måske også lægge et par følere ud til potentielle spillere i lokalområdet, der overvejer at skifte klub?!

 

Formand for Køge-Strøby Badminton, Randi Mehrenst Rimdal, er yderst tilfreds med ansættelsen af den nye træner-duo, som hun kalder et fornyende og forfriskende pust. ”Nu får vi dygtige og erfarne kræfter på både herre- og damesiden, som vil kunne udfordre og skabe bedre spillere til  klubben i den kommende sæson. Jeg glæder mig meget over muligheden for at engagere Gitte Sommer og Kasper Storkegård i en duo, for jeg tror, vores spillere vil få stor glæde af deres kompetencer og erfaring”.

 

Interesserede spillere er velkomne til at møde op onsdag den 26. juni i Strøby Hallen klokken 19.

 






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?