Cookies

Afbudsramt nederlag i lokalopgør

10/7/2019 7:11 PM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Jesper Melgaard
På forhånd så det ud til at blive op ad bakke, da SSB søndag gæstede lokalrivalerne fra Greve.

Solrødderne havde afbud fra bl.a. Maiken Fruergaard, hvilket tvang holdet til en del omrokeringer. Og selvom de bange anelser skulle vise sig at holde stik, så blev der fightet over hele linjen i kampen, der resulterede i et nederlag på 3-6 til solrødderne.

Sejrene kom i 1. damesingle, hvor Mia Blichfeldt fejrede sit comeback oven på en skadesperiode med en sejr på 21-19 og 21-17 og Gayle Mahulette.

Sejr var der også i en meget tæt damedouble, hvor Solrøds svenske duo, Emma Karlsson og Johanna Magnusson leverede et comeback af de større og slog hjemmeholdets Ditte Søby Hansen og Amalige Magelund Krogh med 16-21, 21-19 og 21-19.

Den sidste Solrød-sejr kom i 2. herresingle, hvor Jacob Nilsson leverede en solid indsats mod Greves Kalle Koljonen, der blev besejret med 21-19 og 21-18.

Så var det til gengæld også slut med Solrød-sejrene - trods fin fight over hele linjen i holdkampen, som også gav ligadebut til Sarah Vishart, der dog, efter et fint første sæt, måtte strække våben mod Greve-spilleren Isra Faradilla, der vandt 17-21 og 7-21.

Næste kamp for SSB bliver mandag, den 28. oktober, hvor Højbjerg/ViaBiler kommer på besøg i Solrød Idrætscenter.





 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?