Der var engang et fjerdehold, der i denne sæson har klaret sig ualmindelig godt med 5 sejre ud af 5. Den næste eventyrlige historie fortsatte en sen eftermiddag i SIC.
SSB 4 skulle møde Charlottenlund – en kamp, der på papiret burde være overkommelig opgave for et yderst velspillende fjerdehold. Eftermiddagen startede med dobbeltholdkamp for 2’eren og 3’eren. Her var flere af 4’erens spillere nede og bakke op. Med god gejst i hallen var 4’eren klar til kamp kl 16:30. Den gode gejst fortsatte, og således kunne SSB 4 se sig selv foran 3-1 efter første runde. Efter anden runde var stillingen 5-3 i Solrøds favør. Der var altså spænding helt til doublerne. I doublerne viste 4’eren sin høje klasse med 5 sejre. Således sluttede holdkampen 10-3 og eventyret fortsætter for 4’eren, som nu topper rækken med 4 point ned til nærmeste konkurrent. Dermed har 4’eren klart vundet rækken, hvilken bedrift!
Holdkampen endte som en drøm og med hjemmelavet drømmekage fra Silas. Kampens spiller blev undertegnede efter tæt løb mod Thyregod. Alt i alt en rigtig god holdkamp.
Hvis man ønsker at se resultaterne fra de enkelte kampe, kan man følge linket herunder:
https://www.badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#5,2018,10885,1,1,,322146,39,
Frederik Flindt