Cookies

Referat fra Senior 4 – et hold med følelser for spillet

2/6/2018 8:33 AM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Jette Munch Mikkelsen

Lørdag den 13. januar mødets det berygtede SSB 4 til kamp mod tropperne fra Hvidovere 2.
Man kunne fornemme at trænerteamet virkelig havde rystet posen, og placeret flere spillere med liganiveau på 3.divisionsholdet denne holdrunde. Dette betød et potpourrier af boldkunstnere som:  Silas K’nussen, Tina Reese, Frederik Flindtbas, Lovisa søde Johansson, Sarah V, Emilie M, Oscar semisune, Markus Bechizz, Malte T Thyregod (den buttede LCW) og sidst men ikke mindst Oliver powersmash Koch.

Selve kampen flaskede sig perfekt. Vi skulle bruge en 9-4 sejr eller større, kombineret med at Slagelse skulle tabe til Værløse 3, for at vi kunne tage de maksimale 6 point med i nedrykningsspilet. Begge disse resultaler blev opfyldt, til mandskabets tilfredshed. Mod alles forventning gik fidusen til Malte T, han havde da også stemt på ”MIG SELV”, dette trods det faktum at han var meget tæt på at tabe sin herresingle til en ubehagelig 1980’er forhåndsserv. Blandt andre lattervækkende episoder under kampen i hal B, kan Christian Wolf’s comeback kamp nævnes. Han valgte at kaste en lånt ketcher 12 meter op i luften, hvorefter den blev liggende på en radiator under loftet. Nu skulle tiden komme til slutspillet, målet var klart vi skulle bruge 3 point i første kamp mod Humlebæk.


To uger senere, lørdag den 27.januar mødtes vi atter til kamp denne gang opgraderet til hal A.
Trænerteamet havde fundet endnu flere stjerne til holdet, blandt andre Jakob pølle Poulsen. Humblebæk havde et par dygtige spillere, men vi var et bedre hold set over 13 kampe, vi vandt 9-4. Blandt flere solide præstationer stod særligt holdets to unge piger Amailie Kudsk og Emilie Melgaard ud. I deres kampe scorede pigerne de nødvendige 106 point mod Humblebæks 39, der blev med andre ord uddelt gedigne øretæver. Ydremere kan en herresingle sejr til V. Flindt nævnes (Kyed Holm). Fidusen gik velfortjent til Lovisa efter to gode sejre, og med fælles enighed om at hun ville bage en markant bedre kage end personen som ellers fik samme antal stemmer i afstemningen, han hed nemlig Pølle og ”bager” primært den prisvindende Videbæklasagne.
Næste kamp bliver spillet på udebane mod KMB2010 2 torsdag den 15.februar, vi regner med stor opbakning fra de tilrejsende fans.

Malte T






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?