Sparekassen Vendsyssel og Badmintonklubben abc Aalborg har indgået en historisk sponsoraftale for de kommende 2 sæsoner.
Badmintonklubben abc Aalborg præsenterer i dag Sparekassen Vendsyssel som ny hovedsponsor.
Sportschef i abc Aalborg, Carsten P. Anthonisen fortæller, at der ved indgåelse af aftalen, er tale om klubbens absolut største sponsorat til dato! ”Med aftalen i hus, vil abc Aalborg kunne fortsætte den positive udvikling af klubben. Siden abc Aalborg startede en ungdomssatsning i 2007, er det gået stærkt fremad. Vi har fået mange dygtige spillere ud ad arbejdet, har bl.a. vundet +10 medaljer ved danske mesterskaber ligesom det er blevet til et dansk mesterskab for hold i 2011. I dag står vi med en super stærk klub, der er i konstant udvikling, og hvor et godt træningsmiljø i optimale rammer er et absolut fokusområde”
”Aftalen med Sparekassen Vendsyssel indeholder dels et traditionelt sponsorat, men derudover indgås et samarbejde, hvor vi ved fælles hjælp vil kunne gøre aftalen endnu mere attraktiv for klubben, og samtidig give Sparekassen Vendsyssel ekstra ”værdi” for ”pengene”” siger Carsten P. Anthonisen afslutningsvis!
Afdelingschef i Aalborgafdeling Peter Høj giver udtryk for samme begejstring. ”Sparekassen Vendsyssel slår på, at vi gerne støtter det store stykke arbejde, som lægges i abc af de mange ildsjæle! Vi synes det giver rigtig god mening, at abc Aalborg samarbejder med andre klubber i landsdelen. Og derudover synes vi det er fremragende, at abc formår at tilbyder elite-træning på allerhøjeste niveau samtidig med at der er plads til almindelig(e) klub-træning, med fokus på det sociale miljø. Sparekassen Vendsyssel har lavet et hovedsponsorat samt et ”noget-for-noget" sponsorat, hvor der reelt er mange muligheder for yderligere sponsorkroner. Vi glæder os til at følge abc Aalborgs videre udvikling, og ser frem til et godt samarbejde imellem abc Aalborg og Sparekassen Vendsyssel, slutter Peter Høj ”
Peter Høj, Sparekassen Vendsyssel (th) og Carsten P. Anthonisen, abc Aalborg (tv) giver hånd på det fremadrettede samarbejde